• Solsideskolen
Billedet på sidehoved

Privatskolen i Nørresundby

 

Billedet på sidehoved

I Danmark er vi så heldige, at vi ved siden af et offentligt undervisningssystem har en mangfoldighed af privat- og friskoler. Disse skoler er meget forskellige. Skolen kan f.eks. som sit udgangspunkt have en kristen målsætning eller lægge hovedvægten på kreative og musiske udfoldelser eller noget helt tredje.

Solsideskolen hører organisatorisk til i Danmarks Privatskoleforening. Det er gruppen af skoler, som lægger vægt på en solid boglig indlæring, men hvor også kreative og musiske udfoldelser spiller en væsentlig rolle.

Solsideskolen blev taget i brug d. 11. november 1902. Skolen har naturligvis i de forløbne hundrede år undergået store forandringer, men også i dag prøver vi efter bedste evne at leve op til nogle principper, som har været gældende i hele skolens levealder:

  • Vi tilstræber en så mobningsfri skole, som overhovedet muligt - se skolens Trivselsplan
  • Vi lægger vægt på, at omgangstonen er venlig og høflig.
  • Vi prioriterer tidssvarende undervisningsmidler højt.
  • Vi satser på, at den enkelte elev får det maksimale udbytte af undervisningen.

Vi mener, at skolens størrelse og hele opbygning giver os gode muligheder for at leve op til ovenstående mål. Blandt skolens mål er en god forældrekontakt særdeles ønskelig. 

Skolens elever er opdelt i klasser fra 0. til og med 9. kl. Hver klasse er tilknyttet en klasselærer som sammen med de øvrige lærere i klasseteamet deltager i arbejdet med klassen og samarbejdet med forældrene.

Skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen.